Blixen Klub Helsingør’s interessegrupper er spændende netværk, dannet på basis af medlemmernes interesser.
Du kan, som medlem af Blixen Klub, melde dig til en eller flere interessegrupper og få ny inspiration og netværk.
Der kan dannes flere interessegrupper.
Hver gruppe har valgt en tovholder, som har ansvaret for at holde sammen på gruppen og stå for kommunikationen internt i gruppen. Møder og frekvens for møder aftales i gruppen. Møderne afholdes alt efter deres karakter privat eller i lokaler stillet til rådighed af trediepart, eller andre steder. Det giver tovholderne besked om.
Det er vigtigt at understrege, at disse grupper er født ud af Blixen Klub, men er selvstændige grupper, som drives af gruppemedlemmerne selv. Grupperne er kun for medlemmer af Blixen Klub Helsingør.
Såfremt du har lyst til at melde dig ind i en eller flere interessegrupper, skal du kontakte tovholderen for gruppen, som vil sørge for, at du kommer på deltagerlisten og kan fortælle dig om de kommende aktiviteter og møder.
Det er nemt at oprette en interessegruppe:
Send en kort beskrivelse af gruppen til Blixen Klub Helsingør, og gerne med et foto. Brug kontaktknappen på forsiden af klubbens hjemmeside:
helsingor.blixenklub.dk.
Når interessegruppen er godkendt af klubbens bestyrelse, bliver gruppen vist på siden for vores klubs interessegrupper med beskrivelse af aktiviteter og kontaktperson.
Når interessegruppen er i drift, kan der optages billeder og beretninger fra tovholderen på facebooksiden. Send en mail til Marianne Winther på
[email protected].