2025-05-14 14:30

Den ultimative forbrydelse

Kurt Kragh er tidligere kriminalkommissær og souschef i Rejseholdet, hvor han var en central figur i mere end 27 år. Her stod han bl.a. i spidsen for efterforskningen af en lang række opsigtsvækkende og tunge drabssager. Kurt har medvirket i ”Efterlyst” på TV3 i perioden 1997-2000, været konsulent for ”Rejseholdet” på DR1 fra 2000 til 2004, konsulent og medvirkende hos ”De 7 drab” på TV2, medforfatter til ”Viden om drab” og “Retsmedicin” og forfatter til bøgerne ”At tænke som en morder”, ”Drabscheferne” og “Fra drab til dom” – de to sidstnævnte sammen med Stine Bolther og Ove Dahl.
Drabschef Kurt Kragh ser tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie. I foredraget beskrives det hvordan man i den psykologiske gerningsmandsprofilering pejler sig frem til et eller flere af de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse: Profit, jalousi, begær, hævn, udstødelse, kulturel – religiøs fanatisme og magt, og om efterforskningsmetoder og samarbejde med kriminalteknikere, retsmedicinere, pressen og offentligheden. Han kommer i foredraget bl.a. ind på drabene på Sonay, Ghazala og Anita Larsen, og den totale mangel på medmenneskelige karaktertræk man ser hos de psykopatiske gerningsmænd, der står bag drabene på Kim Wall, Emilie Meng, Mia Skadhauge Stevns m.fl.

Aktivitetscentret Hamlet

Kronborgvej 1b, 3000 Helsingør

Praktik

Parkering ved Værftet eller parkering for Kronborg Slot. Handicap parkering på Nordlysvænget, bag ved Hamlet.

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.