2023-11-01 14:30

30 års arbejde i NASAs kontrolrum

Mariann Albjerg har i 30 år arbejdet i NASA’s Space Shuttle-program og er den hidtil højest placerede dansker i NASA.

Mariann Albjerg kom med sin daværende mand til Houston i 1979. Med en uddannelse som kemotekniker og en fortid hos Haldor Topsøe, Radiometer og Danmarks Tekniske Højskole og med en enorm interesse for rumfart var det nærliggende at forsøge sig hos NASA.

Hun fik et job, som Aerospace Ingeniør og fra 1979 til 2010 var hun en del af holdet. Hun har været involveret i omkring 50 af de tilsammen 133 succesfulde flyvninger med Columbia, Challenger, Discovery, Atlantis og Endeavour.

I 1999 flyttede hun til NASA’s hovedkvarter i Washington DC, hvor hun var Flight Integration Manager; nu var det hende, der havde det overordnede ansvar for og udvalgte de videnskabelige forsøg på rumfærgerne. Shuttle-programmet blev endeligt indstillet i 2011.

NASA genoptog bemandet rumfart til ISS, i samarbejde med Space X i Maj 2020. Mariann Albjerg følger stadig rumforskningen fra sit hus i Rungsted.

Lige nu arbejder hun på DTU Space som konsulent.

Aktivitetscentret Hamlet

Kronborgvej 1b, 3000 Helsingør

Praktik

Parkering ved Værftet eller parkering for Kronborg Slot. Handicap parkering på Nordlysvænget, bag ved Hamlet.

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.